TIFs værdier
Tjæreborg IF's værdier og holdninger
Klubbens værdier (dna):
-Vi spiller fodbold fordi det er sjovt og fordi vi gerne vil blive bedre til at spille
-Vi vil gerne være rige på oplevelser og sammenhold
-Vores omgangsform er præget af åbenhed og direkte kommunikation
-Vi vægter synlighed og klubliv højt
Klubbens fodboldmæssige holdninger:
Klubbens medlemmer har alle lyst til at spille fodbold. I Tjæreborg spiller vi fodbold fordi det er sjovt og fordi vi gerne vil blive lidt bedre til at spille, dvs. vi vil gerne udvikle os både som spiller og som hold. Vi vægter fællesskabet højt. Og vi ønsker at udvikle børn og unge både som spillere og
som mennesker.
Vi har derfor følgende retningslinjer:
1) Træningen er fælles for årgangen. Dette gælder for alle hold i klubben, også senior. Vi anser dette for at være helt centralt for at skabe sammenhold og fællesskab.
2) Alle der træner er med til kamp og får spilletid.
3) Vi forsøger at sammensætte hold således at de enkelte spillere bliver udfordret på deres niveau.
4) Det vil sige at der til kamp kan være niveaudeling. Dog er der til og med U9 ikke
niveaudeling.
Grundlaget for ovennævnte er en udvalgsrapport, som blev Bestyrelsen gjorde til sit arbejdsgrundlag i foråret 2012.