Østerkrog 16A, 6731 Tjæreborg

Tjæreborg Krocketklub 

I foråret 1992 startede Tjæreborg Idrætsforening sammen med Brugerrådet ved Tjæreborg Ældrecenter det første krocketspil i Tjæreborg.

Det foregik under meget primitive forhold: banen blev sat op på græsplænen foran Ældrecentret – med et træ midt på banen - som skrånede ned mod engen. Kugler, buer, snore m.v. opbevaredes i kælderen under Ældrecentret.

Igangsætterne af spillet var bl.a. Willy Mulvad, Svend Andersen, Viggo Laursen og Frede Nielsen.

Den 7. maj 1992 blev klubben så officielt stiftet i samarbejde mellem Brugerrådet ved Tjæreborg Ældrecenter og Tjæreborg Idrætsforening.

I løbet af året kom flere og flere interesserede til, og i sommeren 1993 flyttede man spillet om til Idrætsforeningens træningsbane. Her var plads til flere krocketbaner, og i 1995 blev det første hold tilmeldt DGI`s amtsturnering.

Nu kom der for alvor gang i tilmelding af nye medlemmer, og behovet for flere baner blev nu så stort at der måtte gøres noget.

Frede Nielsen fik den ide at prøve at få anlagt et areal til krocketbaner langs med Østerkrog. Med Idrætsforeningens store hjælp lykkedes det at leje et jordstykke i 99 år af Esbjerg Kommune, og i 1996 gik man så i gang med anlægsarbejdet. Vinds Maskinstation stod for det grove, men medlemmerne udførte også et stort arbejde. Et klubhus måtte man også have. Karl E. Christensen fik gennem Tjæreborg Industri skaffet en skurvogn. Den blev fragtet hertil fra Kruså og efter utroligt meget energi og flid, stod huset så klar til indvielse den 17. august 1997. Det blev døbt ”Buen” og har siden været hjemsted for klubben.

Formand for Krocketklubben var fra starten i 1992 Svend Andersen, helt frem til 2001. Herefter overtog Arne Jensen hvervet som han passede indtil 2015, hvor Oluf Pedersen nu er 3. generations-formand i klubben.

 Svend Andersen fortæller : I begyndelsen tog vi meget ud til turneringer og stævner ved andre klubber. Det var ofte 2-3 dages ture hvor vi overnattede i campingvogn, og der mødte ofte 150 spillere op, og vi lærte hinanden rigtig godt at kende. Os fra Tjæreborg var meget respekterede og frygtede også. Vi kunne spille lige op med de bedste, og nogen sagde: Nu kommer ”de grønne djævle” fra Tjæreborg ! Vores spilledragt var, som nu, grøn. Jo det var gode tider. I dag synes jeg ”de unge” tager for lidt ud til stævner. Det er der man virkelig lærer spillet og sine modstandere at kende.